Fire bogstaver

Fire bogstaver

Og der skiftedes Dage, der skiftedes Stund,
der blev skjæmtet og lét;
men et Ord stod der skrevet paa Tankernes Bund,
intet Øje fik set.

Og det Ord er saa lidet, det tykkes saa let
og saa snarligen sagt.
Kun af Bogstaver fire det samles til Et
uden byrdefuld Agt.

Men Du eje det hurtigste Nemme, Du véd,
Du skal grunde derpaa.
Først, naar Flammer Du skimter i Bogstavets Sted,
kan Du Ordet forstaa.

Thi det kjendes for Ret af den Maade og Skik,
hvorpaa Hjærterne tror,
at der kom ej en Tanke, som dybere gik
end hint brændende Ord,

at saa vide, som findes en higende Aand
og en vinkende Lyst,
og saa vide, som findes et strammende Baand
og et længtende Bryst,

ja, saa vide, som findes et bølgende Sind
og en lokkende Mund,
har det brændt sine flammende Bogstaver ind
i den dybeste Grund. –

Og saa skiftes der Dage, saa skiftes der Aar,
der blir skjæmtet og lét;
kun det Sted, hvor de brændende Skriftmærker staar,
intet Øje har set.

Og af Bogstaver fire, som sættes paa Prent,
kan Du flette et Navn –
men det nævner den dybeste Ve, Du har kjendt,
og det kalder den Savn.

Magdalene Thoresen

Advertisements

About en som tenkte sine egne tanker

Tenker tanker i tankerommet...

Posted on 29. september 2017, in Tenk på det!. Bookmark the permalink. Comments Off on Fire bogstaver.

Kommentarer er stengt.