Fortabt

Fortabt.

De mødtes da, naar tit man ser
i Høst en Sommerdag,
hvor end en Gang Naturen ler,
men Alle bag ved Smilet ser
det tunge Hjærteslag.

De mødtes, just som Sjælen spandt
den mørke Tanketraad,
da Maalets lyse Stjærne svandt,
og som et splintret Vrag de fandt
sin gyldne Lykkebaad.

De mødtes, som det bitre Nag,
greb Tornen hvas og fin
og fletted skyndsomt Nat og Dag
en Krans med tætte Naalelag
om Pandens blege Lin.

Da mødtes de. Og samme Stund,
som Haabets nye Gjæst
tren ind i Sjælens stille Grund,
stod Tepplet rejst paa mørke Bund
med Lys og Glædesfest.

Men just i samme Stund fløj ud
et sælsomt Varselsskrig.
Det var, som bar det frem et Bud
om Dødninglin og Sørgeskrud
for Glædens unge Lig.

Da greb forfærdet Haabet til:
endnu en Gang det prøve vil
et sidste Tærningkast. –
«Fortabt» det gjennem Sjælen klang;
det hørtes som hin Klagesang,
da Strængeleken brast.

Magdalene Thoresen

Reklamer

About en som tenkte sine egne tanker

Tenker tanker i tankerommet...

Posted on 13. juli 2018, in Tenk på det!. Bookmark the permalink. Kommentarer er skrudd av for Fortabt.

Kommentarer er stengt.