Lykken

Sår blir til Ar med Tiden
og Livet går både op og ned
men man glemmer aldrig
de Sår, som sved
i En, den dybeste Viden.

Man lar sig af
Livet beværte og nipper
lidt glæde på hver en Kant,
men glemmer ikke for Gøgl og Tant,
den store Drøm i sit Hjerte.

Den Lykke man ikke vinder,
den, som man tabte og aldrig fandt,
den glemmer man ikke, for den man vandt.
– Det er den, der evindeligt skinner.

Edith Rode