tankerommet

Uden opskrift

Da jeg var andres Tolk, og skrev blot
Tankespil,
Saa kunde vel min Pen et fremmed Suk beskrive;
Men nu mit
Hjerte her sin egen Tolk skal blive,
Saa har jeg intet Ord som siger hvad det
vil.

O kunde derfor du, som saa fuldkommen er,
Forstaae det Hjertesprog som Ord ei kan forklare,
Og see de skjulte Suk, som vilde aabenbare
Hvad
Lykke var mig meer end Millioner kjer!
Dog nok; gjør du mig kun saa lykkelig
at troe,

At øm Ærbødighed, og Ønsker uden Skranker
Veileder hvert et
Skrit, og danner alle Tanker,
Som nærmer sig til dig og Himlen for din
Roe.

Tilsidst et Suk i Dag — (Gud veed du er det værd!)
Bliv sund,
lyksalig, glad langt meer end jeg kan blive!
Nyd al den Lykke Gud til
Mennesker kan give,
Det er med faae Ord sagt: Nyd blot hvad du er værd!

Christian Braunmann Tullin

Når sola slår inn vinduet og setter fyr på vinden

Jeg ligger som et brevark.
Jeg har klemt meg fast i en skygge,
den vokser utover meg som et testamente.

Jeg svelger den speilvendte skriften,
biter et komma til et punktum,
det smaker som en sprøytespiss.

Mor hadde myk perm,
husker jeg med minnene
på en kattehales avstand.

Jeg suger kinnene sammen,
til de ligner arkene jeg krøllet
til små baller og kastet i bekken.

De ble så harde at de aldri sank.

Elisabeth Krokstad

(hun har knappet skjorten din skjevt)

med pannen mot vindusruten
spør du meg

hvordan jeg tror liket av et barn oppbevares
og når du snur deg
tenker jeg

at hun har knappet skjorten din skjevt
og at det sikkert er svært kaldt

Helga Norheim