Juninatt

Juninatt

Og det er juninatta
høgt over skog og fjell.
Og det er grøne lunder
der mørket itte fell.
Og itte får je sova,
og itte vil je hell!

Og det er midnatt-stønna,
som har så luftig lin
og stryk i lyse enger
og dynker dem med vin.
Og alle blømer anger,
og alle auger skin.

Og itte kan je lover,
og itte vet je bud
for alt som gror og yrer,
syg saft og fanger skrud.
Je bare lever i det
og kjem på namnet Gud.

Og det er gammel-kvenna
som mørkner ved en bekk
og mæl om folk som fór her
med påså og med sekk.
Du søv i natt, du møller,
men dotter di er vekk.

Einar Skjæraasen

Reklamer

Dans, ropte felen

Dans, ropte felen

(Af En glad gut).

 «Dans!» ropte felen
og skratted på strengen,
så lensmandsdrengen
sprat op og sa’: «ho!»
«Stans!» ropte Ola,
slog bena unda’n
så lensmand dat af’n,
og jenterne lo.

 «Hop!» sa’n Erik
og spænte i taget,
så bjælkerne braged,
og væggene skrek.
«Stop!» sa’n Elling
og tog ham i kragen
og holdt ham mod dagen:
«du er nok for vek!»

 «Hej!» sa’n Rasmus,
tog Randi om live’:
«skynd dig at give
den kyssen, du ved».
«Nei!» svarte Randi,
en ør-fig hun gav ham
og sled sig ifra ham:
«der har du besked!»

Bjørnstjerne Bjørnson

Vokabular

Vokabular

det vi alle venter på
ikke straffen, ikke utvisningen, ikke
ekstraomgangene eller
golden goal
(se golden goal)
men den skråpasningen
ondskapfull og skjønn i sin presisjon
og arktisk i sin velde
som åpner midtbanen
i et grønt keisersnitt, får forsvaret
til å knele og keeperen til å
folde hendene

slik et plutselig ord
kan velte en setning
og blottelegge tankens bakrom

f.eks. sommerfuglhinne
på meglerens skjerm
viskelærtunge i en leder
glemmeboksol, huskelappmåne,
himmelhår
klokkehud

eller rett og slett
drittsekk
i prestens for øvrig så bevegete
tale ved
båren

Lars Saabye Christensen