tankerommet

Fortabt.

De mødtes da, naar tit man ser
i Høst en Sommerdag,
hvor end en Gang Naturen ler,
men Alle bag ved Smilet ser
det tunge Hjærteslag.

De mødtes, just som Sjælen spandt
den mørke Tanketraad,
da Maalets lyse Stjærne svandt,
og som et splintret Vrag de fandt
sin gyldne Lykkebaad.

De mødtes, som det bitre Nag,
greb Tornen hvas og fin
og fletted skyndsomt Nat og Dag
en Krans med tætte Naalelag
om Pandens blege Lin.

Da mødtes de. Og samme Stund,
som Haabets nye Gjæst
tren ind i Sjælens stille Grund,
stod Tepplet rejst paa mørke Bund
med Lys og Glædesfest.

Men just i samme Stund fløj ud
et sælsomt Varselsskrig.
Det var, som bar det frem et Bud
om Dødninglin og Sørgeskrud
for Glædens unge Lig.

Da greb forfærdet Haabet til:
endnu en Gang det prøve vil
et sidste Tærningkast. –
«Fortabt» det gjennem Sjælen klang;
det hørtes som hin Klagesang,
da Strængeleken brast.

Magdalene Thoresen

Alfernes hvisken

Det er en deilig Sommerdag,
den friske Lund har reist sit Tag,
og lader Løvet suse.
I Luften flagre Alfer om,
og hviske blidt: «O skynd dig,
kom til vore Lundehuse»!

«Der er saa luunt, der er saa tyst,
der falde Blomster paa dit
Bryst fra rige Lindegrene,
og ønsker du at drømme sødt,
da kan du hvile ganske blødt
paa mosbelagte Stene».

Jeg vandrer, ved det milde Bud,
paa skyggefulde Stier ud
til Skovens grønne Kammer;
der hører jeg et sagte Gny,
der hviske Alferne paany
bag rankedækte Stammer.

De spørge mig ved hvert et Fjed,
«hvi har du ei din Elskte med,
hvor Skovens Sanger bygger; v
ed Træet her er Plads til To,
og over Stedet falder jo
et Slør af tætte Skygger».

«Hun er saa smuk, hun er saa øm;
vi svæve tidt om hendes Drøm
i disse lyse Nætter.
Hun skulde her, naar blot du bad,
bekræfte rødmende og glad
Alt hvad din Længsel gjetter».

O søde Røst, hvi vækker du
min hemmelige Smerte
nu i disse stille Lunde!
Min Mund er lukt, mit Aag er tungt,
der findes intet Hvilepunkt,
hvor Savnets Orm kan blunde.

Johan Sebastian Welhaven

– Livet gav meg skjønne drømme

– Livet gav meg skjønne drømme,
Livet gav meg blomsterbed,
Livet gav meg armer ømme.
Livet gav meg kjærlighet.

Livet gav meg lys og varme,
Livet gav meg sommersol,
Livet gav meg rosenkarme,
Livet gav meg –

Livet gav og onde dage.
Livet gav meg-
Gav meg for å ta tilbake.
Ja, livet tok, hva livet gav.

Ragnhild Jølsen