tankerommet

Prinsessen

Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten gik nede og blåste på lur.
«Hvi blåser du altid, ti stille, du små,det hæfter min tanke,
som vide vil gå,nu, når sol går ned».
 
Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten lod være at blåse på lur.
«Hvi tier du stille, blås mere, du små,det løfter min tanke,
som vide vil gå,nu, når sol går ned».
 
Prinsessen sad højt i sit jomfrubur,
smågutten tog atter og blåste på lur.
Da græd hun i aftnen og sukkede ud:»o, sig mig, hvad er det mig fejler,
min Gud! -Nu gik solen ned».
 

Bjørnstjerne Bjørnson

Den lange taushet

Ikke fordi jeg har glemt dine smil
har jeg tiet så lenge.
Jeg fryktet min sang skulde gå som en fil
over skjelvende strenge
og skjære de hulkende toneritu
som ingen har hørt uten du.

Ikke fordi jeg har glemt dine smil…
De begynte så stille,
som kom de fra himle bak blånende mil
for å se hvad du vilde.
Og møtte de ikke din sjel på sin vei
som bad dem å flyve mot, mig?

Nei. ikke fordi jeg har glemt dine smil,
til det siste, det triste,
som vidnet om alt hvorom jeg var i tvil
og om alt hvad jeg visste.
— Men bare fordi jeg var redd
for å gi min lykke en hård melodi.

Rudolf Nilsen

Frø