tankerommet

(hun har knappet skjorten din skjevt)

med pannen mot vindusruten
spør du meg

hvordan jeg tror liket av et barn oppbevares
og når du snur deg
tenker jeg

at hun har knappet skjorten din skjevt
og at det sikkert er svært kaldt

Helga Norheim

Fortidd, fortalt

universet ekspanderer
den som aldri når fram når langt

du kaller hodet ditt for lonely planet
er attraksjoner,

naturfenomener
rester av fremmede kulturer

også kvelder som dette er
et stempel i passet

Geir Halnes

En barnesko

Hun leder i kommoden, den unge, blege mor,
iblandt de gamle breve og pakker fra ifjor.

Hun finder ei det søgte, men i en skuffes skjul
en barnesko der ligger så liden, slidt og gul.

Ak, vel må tåren rinde nedover kinden tyst,
og såret atter bløde i hendes moderbryst.

Hun vugger den i hånden og mumler «Bysse, bys!»
Hun væder den med tårer og varmer den med kys.

Hvor han var sød og vakker, den lille guttemand,
– og hvor hans fod var liden! Hun ei den glemme kan.

Nu dækker gravens roser de pusselanker små,
og lokkerne de gule og øinene de blå.

Og alt hun har tilbage fra modertiden fro,
er dette stakkers minde, – en liden barnesko.

John Paulsen