tankerommet

Med hjertet i hånden!

Med hjerte i hånden
Så skjørt
Må verne om det
Ha kontroll
Kjenne på følelsen
At det ligger der
Vekker noe i meg
Så god og myk
Så vakkert
og vemodig det er
Ingen får knuse det
Vil ha hjerte i hånden
For alltid jeg.

Hilde Evensen

Uden opskrift

Da jeg var andres Tolk, og skrev blot
Tankespil,
Saa kunde vel min Pen et fremmed Suk beskrive;
Men nu mit
Hjerte her sin egen Tolk skal blive,
Saa har jeg intet Ord som siger hvad det
vil.

O kunde derfor du, som saa fuldkommen er,
Forstaae det Hjertesprog som Ord ei kan forklare,
Og see de skjulte Suk, som vilde aabenbare
Hvad
Lykke var mig meer end Millioner kjer!
Dog nok; gjør du mig kun saa lykkelig
at troe,

At øm Ærbødighed, og Ønsker uden Skranker
Veileder hvert et
Skrit, og danner alle Tanker,
Som nærmer sig til dig og Himlen for din
Roe.

Tilsidst et Suk i Dag — (Gud veed du er det værd!)
Bliv sund,
lyksalig, glad langt meer end jeg kan blive!
Nyd al den Lykke Gud til
Mennesker kan give,
Det er med faae Ord sagt: Nyd blot hvad du er værd!

Christian Braunmann Tullin

Når sola slår inn vinduet og setter fyr på vinden

Jeg ligger som et brevark.
Jeg har klemt meg fast i en skygge,
den vokser utover meg som et testamente.

Jeg svelger den speilvendte skriften,
biter et komma til et punktum,
det smaker som en sprøytespiss.

Mor hadde myk perm,
husker jeg med minnene
på en kattehales avstand.

Jeg suger kinnene sammen,
til de ligner arkene jeg krøllet
til små baller og kastet i bekken.

De ble så harde at de aldri sank.

Elisabeth Krokstad