tankerommet

Solidaritet

Den første sa: Det høver dårleg nettopp no

Den andre sa: Eg har så mye personleg trøbbel

Den tredje sa:  Eg har kone og barn å ta omsyn til

Den fjerde sa:  Eg kan komma til å miste jobben

Den femte sa:  Eg kunne for min del bruke alle desse innvendingane

Men eg forstår kor viktig det er

Derfor må eg ta det på meg

Arnljot Eggen

Jeg vil inn

Jeg ser
Høstmørket ligger over sommerbyen
Varme blader ligger strødd på bakken
Den iskalde vinden stryker meg lett over fjeset
Blomstene som så flott prydet sommerdagene
De er døde.

Jeg føler
Mosaikkvinduets varme lyse mot meg
Oransje, rødt, gult
I lyset svaier trærne frem og tilbake
Bladene som danser sin siste dans
De er døde.

Jeg hører
Trafikken bråker og hunden gjør
Vanndråpene eksploderer
To kalde grader, jeg er frossen, jeg vil inn
Inn på den andre siden av vinduet
Føle, se, høre og smake varmen
Jeg vil inn.

Martine Olsen

Et overstreget digt

Et overstreget digt
stirrer et daarligt digt.
Et ærligt skind igrunden,
men ikke yppig runden
av sang og stemning og sligt.

Født av en mager moder,
av hjernens skrumpne skjød,
næret av tankefoder,
som hjernecellernes boder
i fattige timer bød – -.

Forstandens hodepine
dirrer i digtets krop –
afmægtig i sin feber
det ramser med tørre læber
sin grimme vise op.

Det rusker i sine streger,
vil løs av det grumme bur; –
det er min farligste fange
trods mange velskabte sange,
som strømmer i min natur.

Olaf Bull