Hverdagen

Noe er verst å bære:
hverdagens langsomme strid,
alle de like, lunkne timer
som bare er rinnende tid.

Aldri å løpe for livet
i snerrende kuleregn,
aldri få prente på fiendens panne
sin støvlehæls halvmånetegn.

Aldri en skinnende seier –
et osende nederlag,
men lusesmå tap og gevinster
hver eneste dag.

Aldri få våge en kamp for
det land vi har drømt,
men viljeløs vandre og vandre,
til ørkenfreden fordømt.

Rudolf Nilsen

Fantasi

Som kjærlighed er trangen til at mødes
og gjøre jordens ørken til et Eden,
trængs der en drift, som ligner kjærligheden,
skal skilte tanker festligt sammenglødes.

Det er i fantasiens brudekammer
at blomst og kvinde saligt sammenfalder,
og smilehuller vorder til konvaller,
og munde roser, i vidunderflammer.

Men alle ting i deres spredte vrimmel
som staar og suser mørke mod hverandre
maalik som dø — og kun som sjæle vandre
og samles bag en ensom pandes himmel!

Dens bærer blir en gud, naar livet gløder
bag haanden, som er presset over øiet.
Det er, som om hans hode tungt er bøiet
af heftigheden ved de tusind møder!

Olaf Bull