Træet
Træet
Treet stod ferdigt med blad og med knop.
«Skal jeg ta dem?» sa’ frosten og pustede opp.
«Nei,kjære, la dem stå,
til blomster sitter på!» –
ba treet og skalv ifra rot og til topp.
Treet fikk blomster,å fuglene sang.
«Skal jeg ta dem?» sa’ vinden og viftet og svang.
«Nei kjære, la dem stå,
til bæret sitter på!» –
ba treet, i vinden det dirrende hang.
Og treet fikk bær under soløyets glød.
«Skal jeg ta dem?» sa’ jenten så ung og så rød.
«Ja kjære, du kan ta,
såmange du vil ha!»
sa’ treet og grenen det bugnende bød.
Bjørnstjerne Bjørnson
Under Træet
Under Træet
Naar Æbletræet viser Dig sin Skat,
og Frugten hænger adspredt paa dets Grene,
da vil Du tælle Æblerne, og mene,
at Du kan gjemme Høsten i din Hat.
Du ønsker Mere af den gyldne Sort;
Du har ei talt de lysegrønne, unge,
gjærende Frugter, som en Larves Tunge
i Somrens Glød har graadig naget bort.
Og under Træet staar Du paa en Grav;
Du har ei talt de halvt udsprungne Blommer,
der aldrig følte Varmen af en Sommer,
og som en vaarlig Storm har plukket af.
Johan Sebastian Welhaven
tankerommet 