Author Archives: en som tenkte sine egne tanker

Alfernes hvisken

Alfernes hvisken

Det er en deilig Sommerdag,
den friske Lund har reist sit Tag,
og lader Løvet suse.
I Luften flagre Alfer om,
og hviske blidt: «O skynd dig,
kom til vore Lundehuse»!

«Der er saa luunt, der er saa tyst,
der falde Blomster paa dit
Bryst fra rige Lindegrene,
og ønsker du at drømme sødt,
da kan du hvile ganske blødt
paa mosbelagte Stene».

Jeg vandrer, ved det milde Bud,
paa skyggefulde Stier ud
til Skovens grønne Kammer;
der hører jeg et sagte Gny,
der hviske Alferne paany
bag rankedækte Stammer.

De spørge mig ved hvert et Fjed,
«hvi har du ei din Elskte med,
hvor Skovens Sanger bygger; v
ed Træet her er Plads til To,
og over Stedet falder jo
et Slør af tætte Skygger».

«Hun er saa smuk, hun er saa øm;
vi svæve tidt om hendes Drøm
i disse lyse Nætter.
Hun skulde her, naar blot du bad,
bekræfte rødmende og glad
Alt hvad din Længsel gjetter».

O søde Røst, hvi vækker du
min hemmelige Smerte
nu i disse stille Lunde!
Min Mund er lukt, mit Aag er tungt,
der findes intet Hvilepunkt,
hvor Savnets Orm kan blunde.

Johan Sebastian Welhaven

– Livet gav meg skjønne drømme

– Livet gav meg skjønne drømme

– Livet gav meg skjønne drømme,
Livet gav meg blomsterbed,
Livet gav meg armer ømme.
Livet gav meg kjærlighet.

Livet gav meg lys og varme,
Livet gav meg sommersol,
Livet gav meg rosenkarme,
Livet gav meg –

Livet gav og onde dage.
Livet gav meg-
Gav meg for å ta tilbake.
Ja, livet tok, hva livet gav.

Ragnhild Jølsen

Min vandring

Min vandring

Har vandret i en evighet
dog bare så vidt begynt min ferd
– så viten og uviten
Vil jeg noen gang bli lærd?

Har vært hjemme hele tiden
dog så langt, langt borte i blant
– så nære og så perifert
Vil jeg noen gang bli verdensvant?

Kjent alle former, elle farger
dog sovet i varmt og kaldt
– vært innom så mange biter
Vil jeg noen gang bli alt?

Noe, alt eller ingenting
Ustanselig eller staselig energi
– motsetninger forsvinner
Jeg- et øyeblikk med ren magi

Anna Barlund